Guidede ture m. lokalguide fra Tønnisgård
Kommandørgården har gennem mange år samarbejdet med Naturcenter Tønnisgård, hvor der arrangeres et bredt udvalg af guidede ture:
Vadehavs- og østerstur: Udforsk Rømøs kyst sammen med sandormen og resten af dyrelivet i og på havbunden. Få fortalt om det unikke økosystem og se, rør og smag på det. I bliver klogere og får samtidig motioneret lattermusklern - for tro ikke at det er nemt at gå i Vaden!!
Bunkerstur: På Rømø findes der over 50 bunkers, som daterer tilbage fra 2. verdenskrig. Få fortalt deres historie og kravl ned i mørket gennem et smalt rør og ud igen gennem en nødudgang. Turen kan også kombineres med et diasshow. En tur, som ikke bliver glemt lige foreløbig.
Snapsetur:...Nej, det gælder ikke om at prøve flest mulige slags snapse... Du lærer derimod, hvordan du kan give brændevinen lidt mere smag vha. krydderurter, som vokser vildt her på øen og hvilke andre dele af naturen, som kan anvendes til dette formål. Undervejs har du mulighed for selv at indsamle urterne og tage dem med hjem.
Rømøtur: Få fortalt om Rømøs historie og dæmningnes tilblivelse, og tag ud og se Rømø Kirke, bunkers, nationalmuseet Kommandørgård, Danmarks ældste og mindste skole, Lakolk og Nordeuropas bredeste strand.
Fugletur:Tag med og se, hvor mange af de 284 forskellige fuglearter du kan få øje på! Guiden tager jer med ud til de bedste steder for observering af fuglene og udlåner gerne kikkert
Svampetur: Bliv rustet til at begå dig i svampenes verden. Guiden tager jer med på en tur i plantagen, hvor det gælder om ikke at lade sig snyde af svampenes udseende. Husk kniv, kurv og gerne en svampebog.
Rejefangst: I stedet for rejer fra køledisken i supermarkedet, som har været undervejs i et par uger hvorfor så ikke fange dem selv direkte i vandet? Tag med guiden ud til kysten, fang rejerne i det lave vand med små net, kog og spis dem direkte på stranden. Dét er frisk fangst.






