Rømø

En lille sjov historie om et punkt som næsten kan ses fra hotellets værelsesvinduer:
På den flade strandeng nordøst for Kommandørgården rejser sig et gammelt værft. Det er resterne af Borrebjerg, det ældste fortidsminde på Rømø. 
Stedet omtales i overleveringen, som en sørøverborg, men dets strategiske placering lige ved sejlløbet ind til Ribe (det gik i middelalderen ind gennem Lister Dyb og op øst om Rømø) kan lige så godt betyde, at det var et forsvarsanlæg, der skulle beskytte sejladsen og befolkningen mod sørøvere. Hvor længe borgen har ligget der, og hvorfor og hvordan den er forsvundet vides ikke. Men af forbrændte murrester fundet ved udgravningen i 1875 har man sluttet, at Borrebjerg er brændt ned. 
Dette kan måske være sket ved én af to anledninger; I 1361 gjorde befolkningen på mange af de frisiske øer oprør og nedkæmpede andre borge. I 1409 lod dronning Margrete en mængde små borge nedrive i et forsøg på at få den reelle magt over landet. Noget lignende kan være sket på Rømø. 
Da Borrebjerg i alle årene har ligget forladt, er det klart, at spøgeriet har holdt sit indtog der. Engang fandt en mand en stor spand med guldmønter på Borrebjerg. Spanden var for tung til, at han kunne bære den med sig.
Så senere på aftenen vendte han tilbage sammen med nogle venner for at hente skatten. Men jo mere mændene sled for at løfte spanden, jo dybere sank den i mudderet. Til sidst forsvandt den helt, og kun heldet gjorde, at mændene ikke røg
med ned i dybet. 
En anden gang hentede "de underjordiske" i Borrebjerg en kone fra en af nabogårdene og bad hende hjælpe en fornem, ung dame med en fødsel. Modvilligt gjorde hun som ønsket, og blev jordemoder til en velskabt dreng. Som tak fik hun sit forklæde fuldt med træspåner. Tankeløst kastede hun spånerne på ilden derhjemme. Men ikke alle spåner brændte, og næste dag var de forvandlet til det pureste guld.

Hver årstid - sin charme på Rømø:

• Om foråret boltrer hundredvis af påskelam sig på det grønne marskland. Sælerne soler sig, og fuglene er kommet tilbage fra deres sydlige vinterhjem.
• Om sommeren står Rømø i badelivets tegn. De brede sandstrande har ikke deres lige i Nordeuropa. Her er plads til alle. Alle kan nyde solen, havet og stranden, og gøre lidt for deres sundhed. Og der er fribadestrand på en del af den sydlige strand.
• I eftersommeren blomstrer lyngen og farvelægger hele øen. Trækfuglene samler sig i tusindtallige skarer, og som efteråret går ind, viser havet sit andet ansigt. Det barske Vesterhav slår ind over stranden, men giver dog også noget fra sig. Det smukke rav, som i årtusinder har ligget i havet.
• Vinteren er den stille tid. Naturen sover – borte er den hektiske sommertid. Livet går sin rolige gang. Nu er her tid og ro til at se på øen. En travetur på stranden om vinteren er den bedste vitaminpille. Her er der ekstra ozon i luften.