Vadehavs- østerstur

Husk at deltage i en Vadehavs- og østerstur:
I mere end 10 år har vi haft vore gæster med en tur i Vaden. I løbet af denne time fortælles der om det fantastiske økosystem, som er lige så produktivt som regnskoven. Undervejs plukker vi også østers og spiser dem. Husets guide har imponeret alle med sit utrolige engagement. Her kan man, hvis man er heldig, bl.a. møde følgende dyr:

Strandkrabben: Af alle krabber er strandkrabben den almindligste krabbe. Strandkrabben er den største røver, med andre ord den spiser alt, hvad den kan komme i nærheden. Man kan kende forskel på en han og en hun: 1. Hankrabben har en smal hale med 4 led 2. Hunnen har en meget bredere hale 3. Hunnen bærer rundt på æggene indtil æggene er klækket. Ungerne bliver på moderen, hvor hun plejer dem indtil de kan klare sig selv.

Dyndsneglen: Den mindste og talrigeste snegl i og på vaden. I en dobbelt håndfuld rummes 970.000 individer. En dyndsnegl måler kun 3 mm. Den er sort. Den er let at forveksle med små sorte lerstykker, der gøres fri fra kysten ved storm. I løbet af sommeren dør mange, og der ædes utrolige mængder af trækfugle, der ”tanker” op undervejs på trækket. Små sten og døde dyndsnegle forveksles ofte, man må se godt efter. Dyndsneglen bevæger sig på en mærkelig måde: den kryber på undersiden af vandhinden. Den kan producere slim; det gør den lettere, så den kommer vidt omkring.
Næppe noget dyr i vaden ædes mere end denne lille snegl. Så lille og dog så stor betydning for vadehavet.

Strandsneglen: Der er umådelig mange strandsnegle, de kan ikke tælles. På vaden kan men se deres krybe spor. De vil meget gerne sidde på sten (bæltørkes) når det er lavvande. De kan sidde dagevis godt beskyttet mod indtørring, ved hjælp af et slimlag. I munden har de en tunge. Med den kan de haspe. Man ser dobbelte udespor på algebelækninger = de spiser alt på plantestof. Strandsneglen er bytte for de store måger. Mågerne sluger sneglene hele. De bliver så knust af musklerne i mågens mave. Når mågen går på WC, kan man se de knuste sneglehuse i store bunker.

Hjertemusling: Når du går ud på vaden, kan du ikke undgå at træde på skaller af hjertemuslinger. De ligger der i milevis,  åbne eller lukkede. På disse steder af sandvaden, kan du være heldig – med fingrene – at grave levende hjertemuslinger op. Mens du graver, lukker den helt i. Lader du den ligge på overfladen, vil den i løbet af kort tid, grave sig ned og forsvinde ned i sandet. Åbner du en hjertemusling, ser du to store muskler – for og bag; du ser aftryk for og bag; du ser en ”fod” i bevægelse; du ser en tand af ”kød” og endelig ser du to (åndelser) – kan spises, men ikke i Danmark. 

Blåmusling: Selv det mindste barn, kan finde blåmuslinger. Den befinder sig aldrig nede i sandet eller vadebunden, men mange sammen og på overfladen. Vi kalder bunkerne for muslingebunker. Der skal være vand over muslingerne, ellers lukker de helt til – man siger om blåmuslingerne, at de filtrerer føden fra vandet. Når de bevæger deres gæller, kommer føden ind i dyret, og det bliver fordøjet. En pæn stor blåmusling, kan filtrere ca. 100 l. vand på eet døgn. Blåmuslinger kan spises. Men…de må koges først.

Rur: Overalt på sandvaden, kan du finde det lille krebsdyr, ruren. Den ligner en lille vulkan. Dens hus er hvidt og konstrueret af 5-6 stk. kalk. Husene sidder tæt sammen, og med et låg foroven. Når den skal spise, åbner den de to låg og ud kommer 12 arme. De fejer gennem vandet med sine børsteformede arme. Når ruren er død, ser man den plade på underlaget, den har siddet fast med. Du kan finde ruren på sten, træstykker, bolværk og i alle størrelser.

Østers: Østers kan variere i udseende, da formen afhænger af bunden, som den vokser på. F.eks. sidder den på en sten, får den et mere knoldet udseende end hvis den vokser på et blødt underlag. De lever på fladt vand (ned til 3 meters dybde). De har en gennemsnitlig længde på 20 cm, men der er fundet eksemplarer i Vadehavet som var 31 cm. Østers er tvekønnede, dvs. der er ingen hun- og hankøn, og de vokser kun ét sted hele livet - de flytter sig ikke som andre muslinger gør. Derfor indsamles eller høstes de ikke, men derimod plukkes.

Vadehavets planter:
Disse 3 planter, vokser alle i vadehavet. Er vandet for dybt, vokser der ingen planter. På tilpas dybde vokser de 3 nævnte i følgende rækkefølge:  

Kveller (salturt): ligner en kaktus men har ingen torne. Den er (eenårig). Den kan spises som salat. Den dør sent på året. Frøene falder af planten i okt-nov og spredes i marts-april. Den smager af salt.

Vadegræs (spartina): Græs, der kun vokser i vadehavet og er med til at danne nyt land – strandeng. Vadegræsset er indført fra England. Den kan plantes ind og frøene kan såes ud. Man kan sammenligne planten med en stauder – den vokser i store runde tuer.

Strand-annelgræs: Dette græs vokser inderst på vaden. Er meget egnet til at skabe nyt land. Fårene lever af det, og trives.