Sprog

  • Dansk
  • Deutsch
  • English
  • Bassin
  • Blomster
  • poolnig
  • pool
  • Stranden
  • restaurant

Aktiviteter

Printervenlig version
 

Vadehavs- østersture. Hver uge - Lørdag eller søndag inviterer vi vores gæster på en tur i Vadehavet, kun 200 m fra hotellet. Guiden fortæller om det fantastiske økosystem, som er lige så produktivt som regnskoven. Vadehavsturen varer ca. 1 time, og huset giver en Gammel Dansk. Vi anbefaler, at man har gummistøvler på, da man vader i "slik", som mudderet i vaden kaldes. Undervejs er der mulighed for at plukke sine egne østers og tage dem med hjem.
For tidspunkter, venligst kig under "Ophold & Overnatning - weekendophold med musik og dans"(klik her)


 Rømø- Lege & Hesteland - sjov for hele familien
En dejlig latter er altid sund. I Rømø Lege-og Hesteland er der lagt op til sjov og grin for hele familien. I legelandet finder man 30 sjove aktiviteter som kalder smil og latter frem. Atmosfæren i Legelandet er præget af små søde rømøhuse og Vadehavet i horisonten. I Solgården kan der købes is og grillmad. Alle vores gæster har fri entre til Legelandet indenfor åbningstiderne (se mere om Rømø Lege- og Hesteland).
 
 

Rømø Islændercenter - en anderledes måde at opleve Rømøs smukke natur.
Omkring 100 søde islandske heste venter på at tage gæsterne med ud i naturen og give dem en oplevelse de sjældent vil glemme. Vi arrangerer guidede ture for helt uerfarne, hvor folk der aldrig har siddet på en hest også kan være med, ligesom der også er udfordringer at hente for den erfarne rytter (se mere om Rømø Islændercenter).

 Fitness
Hotellet har eget fitnessrum med cardioredskaber: Motionscykel, stepmaskine samt løbebånd. Derudover råder fitnessrummet over forskellige maskiner til at træne og styrke diverse muskelgrupper. Fitnessrummet er til fri afbenyttelse for vores gæster i tidsrummet 7.00 - 21.00 alle ugens syv dage.
 
 Heste- & æselvogn
Vi arrangerer hestevognsture ud i plantagen hele året rundt med vores store shire hest Natalie (dog min. 6 personer). Ved flere personer er der mulighed for selv at være kusk i små pony- og æselvogne (se mere her).
 
  
Cykeludlejning

Tag cyklen med til Sild og se den tyske ø fra klitterne - en pragtfuld tur med mange seværdigheder.
Se Rømø på cykel, der er mange cykelstier på kryds og tværs på øen. Man kan endda cykle på stranden, da den er helt kørefast.