Vægt politik
Vejer du mere end 95 kg. bedes du venligst informere os om dette så vi er klar over det til ved uddeling af heste. På vores islandske heste har vi en vægtbegrænsning på 110 kg. Vejer du mere har du mulighed for at få en tur på vores søde shire-hest Natalie
Vi har delt vores ture op i fire niveauer, så alle har en mulighed for at få en tur der passer præcis til deres niveau og ønsker.
Røde ture er for erfarne ryttere. Her er kravet at man er i stand til at ride i galop på tur uden problemer. Vi forventer, at du er i stand til at sadle op selv (selvfølgelig er vi der for at hjælpe) og at du har minimum 2 års ride erfaring.
Orange tur er en middelvej mellem rød og blå tur. Et krav til denne tur er at man skal ha’ haft succes med ridning i rolig galop. Turen vil foregå i et roligt, afslappet tempo hele vejen i skridt, tølt og galop. Typisk slutter begyndere af med en orange tur efter at ha’ redet blå flere gange (i højsæsonen)
Grøn tur, også kaldet “Vadehav og undervisning”, er for totalt nybegyndere – specielt egnet til nervøse ryttere eller til børn. Hvis man ikke er i stand til at holde en tøjle og styre selv, står man for at have én med til at trække hesten på turen.
Hvis vi vurdere at dit rideniveau ikke passer til den tilmeldte tur tillader vi også at rykke rundt.
Ridning uden guide
Grundet dårlige erfaringer med vilde ridt på vores heste uden guide er der ikke mulighed for at ride selv.
Sprog
Vi har både guider fra Danmark, Tyskland, Frankrig, og mange andre lande. Alle vores guider taler engelsk, men vi kan ikke love at alle guider taler dansk.