Træk- og rastefugle
Fugletrækket er på sit højeste marts-maj og august-oktober. Både forår og efteråret raster hundredtusinder af især vadefugle på øens vader. Almindelig ryle danner de største flokke, men islandsk ryle, strandskade, storspove, lille spove, lille kobbersneppe, hjejle, rødben, klyde og hvidklire optræder også i stort antal. Det er ikke usædvanligt at opleve mere end 20 forskellige vadefuglearter på en enkelt dag. Af gæs kan nævnes bramgås, grågås, knortegås og kortnæbbet gås som de talrigeste. Antallet af gæs er støt stigende. Især er der mange bramgæs primært ved Juvre, men også en del blisgæs kan opleves. Pibeand, gråand, krikand, spidsand og gravand er de almindeligste andearter. Blandt rovfuglene ses der tit fjeldvåge, rørhøg, vandrefalk og dværgfalk samt nu også regelmæssigt havørn.
Langs Rømøs vestkyst kan man især om efteråret opleve store flokke af rastende dykænder (sortand, ederfugl), trækkende eller rastende måger og terner samt til tider egentlige havfugle som suler.
Fra øens sydspids kan man om efteråret iagttage mange trækkende småfugle og rovfugle. Ligeledes raster mange småfugle på sydspidsen – ved Stormengene – inden de trækker videre mod syd. Krat og buskads her er meget fine steder om efteråret for småfugle – også for specialiteter og sjældenheder.
Store flokke af grågæs overvintrer i milde vintre på Rømø sammen med et stort antal andefugle. Som noget helt nyt er antallet af rastende bramgæs øget markant. Mere end 50.000 fugle kan ses ved Rømødæmningen. Om vinteren kan man også iagttage flokke af bjerglærker, bjergirisker og snespurve.