1: Borrebjerg: Ved turens start lige efter udkørslen kan man, over engene til højre, se Borrebjerg. For 100 år siden kunne man se grundplanen af et stort borganlæg. Men desværre er borghøjen stærkt forgravet, da man tidligere hentede ler herfra til husbyggeri m.m.

2: Kirkeby Redningsstation: Opretter i 1852. Øen var på dette tidspunkt ikke på danske hænder, og det blev derfor oprettet af det ”Tyske selskab til rening af skibbrudne”. I 1929 overtog ”Det danske Redningsvæsen” øens redningsstationer. Redningsstationen blev anvendt indtil 1965, hvor redningsbåden flyttedes til den nyåbnede havn i Havneby. I dag er bygningen overtaget af Rømø frivillige brandværn.

3: Rømø Kirke: Åben tirsdag – fredag fra kl. 8.00 til 16.00. En meget hyggelig kirke med lavt til loftet, mange smukke kirkeskibe og en hel del hattekroge.
Kommandørstenene i Kirkeby: En samling af karakteristiske gravsten over Grønlandskommandører med levnedsbeskrivelser over kaptajnen og hans familie.

4: Det gamle færgeleje og lægeboligen i Kongsmark: Færgelejet findes ved byggepladsen hvor det tidligere Hotel Rømø lå. Ved lavvande kan man stadig se nogle af pillerne. Her ser man også lægeboligen i Kongsmark lige ved byggepladsen.
Færgeforbindelsen mener man er helt tilbage fra 1700 tallet. Dens sidste færge ”Rømø” er i dag overtaget af Rømø spejderne, og kan ses i Havneby. Færgen sejlede i den sidste periode fra 1916 til 1948 til Ballum sluse. Ved lavvande brugte man hestevogne som kørte passagererne ud til færgen. Ved havnen i Kongsmark har der i sin tid været over 30 sejlskibe indregistreret.

5: Tønnisgård/Turistbureauet: Tønnisgård er et naturcenter, der på en ny og spændende måde har en ustilling om Rømøs dannelse, tidevandets bevægelse, digerne, hvalfangsten og meget mere.

6: Høstbjerg: Har I tid og kræfter kan I bestige Rømøs højeste bjerg – hele 19 meter. Her drejes til venstre ved skiltet med Bolilmark.

7: Danmarks mindste og ældste skole, Toftum: Skolen blev brugt fra 1784 til 1874 og rummede til tider op til 40 børn. Læreren var altid en gammel Kommandør.

8: Nationalmuseets Kommandørgård i Toftum: Her ses en Kommandørgård fra gamle dage hvor Kommandørerne var velhavende folk som havde råd til at bygge store huse. I dag er gården museum under Nationalmuseet.

9: Havegærde af hvalunderkæber, Juvre: Et havegærde af hvalkæber fra 1772.

10: Skydeområdet: På nordspidsen af Rømø i Juvre enge findes en udsigtsplatform som er lavet ovenpå Juvrediget. Herfra får man et godt udsyn over de nordvestlige engområder, som i dag er utilgængelige for offentligheden, da de bruges af det danske skydevåben. Fårene har gennem tiden lært, at kommer der en flyver, så fjerner de sig ca. 20 m. fra målet.

11: Dæmningen: Bygget i årene 1939 – 1948
Ved starten af dæmningen kan man tydeligt se slikgårdene indrammet af faskiner. Men i forhold til dem man så tidligere på ruten er disse væsentligt større. I slikgårdene langs dæmningen kan man tydeligt se sporene af grøblemaskinens arbejde med at vinde land. Arbejdet blev standset for nogle år siden da det ikke længere kunne svare sig økonomisk.
Ved dæmningen drejes til højre mod Lakolk. På vejen til Lakolk kan man se mange bunkers – én af disse er nu åbnet for offentligheden. (Kontakt evt. Turistbureauet)

12: Rømø Mini Museum: På Lakolk butikstorv findes et lille museum som er et besøg værd. Her kan man opleve hvordan Rømø er opstået, hvilke dyr og plantearter som forefindes her og meget mere.

13: Småfolksvej: Det kan anbefales at cykle lidt hen ad Småfolksvej i sydlig retning i lyskrydset. Ca 1 km. efter kommer man til ”Den Gamle Banegård” og ”Skinnervejen” lige ved Hotel Lakolk.
Vil man ad asfalteret vej hjem skal man blot følge Småfolksvej, men ønsker man at køre langs stranden hjem skal man tilbage til lyskrydset og så ned mod havet. Vi anbefaler strandvejen men den er også mere anstrengende.
Når man cykler på stranden skal man følge diget, da sandet her er mest nedkørt.

14: Lakolk Strand: Her ses den store sandflade, som i bredde varierer fra omkring 1 km. ved Lakolk til det 4 km. brede havsand ved Sønderstrand på Sydøen. Under kraftige vestenstorme kan sandfladen være forvandlet til et stort frådende hav. Dette sker ca. 2 –3 gange om året.
Når man cykler kan man se nogle klitdannelser på højre hånd, helt ude ved havet. Disse er faktisk dannet indenfor de sidst 20 år. Rømø modtager ved Vestenstorme en del sand fra Sild, dvs. at Rømøs strand bliver stadig bredere. Et lokalt ordsprog på øen siger; Sild vil tilbage til Rømø.
Når man nærmer sig Sønderstrand kan man se Rømø/Sild færgen sejle så det ser ud som om den ”kører” på stranden.

God tur hjem!